Foreningen

Aars Fitness er et frivilligt og ulønnet initiativ til alternativ idræt.
Aars Fitness er en fitness forening under DGI med frivillige ledere og hjælpere og er et alternativ til de allerede eksisterende former for idræt i lokalområdet.
Motionscentret er et foreningsbaseret træningscenter. Det betyder, at vi arbejder non-profit, alle arbejder ulønnet, og alle indtægter i Aars Fitness bliver brugt til udvikling og vedligeholdelse af faciliteterne i motionscentret.

Formål

Foreningens formål er at fremme, stimulere og udvikle motionstræning på lokalt plan.
Dette skal gøres gennem seriøs og saglig vejledning af vores uddannede instruktører. Vi vil hermed skabe bedre fysik og herigennem psykisk velvære. Foreningen ønsker at skabe gode rammer for vores medlemmer, således at vi fremmer socialt samvær.
Foreningen vil tilstræbe, at medlemmerne repræsenterer et bredt udsnit af befolkningen.

Centret

Aars Fitness’s træningslokaler ligger på Lyngsøvej i Aars Ik’s lokaler.
Centret vil være åbent alle ugens dage fra kl. 05.20 til 22.00. Der vil være adgang til centeret for foreningens medlemmer via et nøglebriksystem. Hermed håber vi at imødekomme de krav og ønsker til fleksible træningstider som, medlemmerne måtte have.

Instruktør

Aars Fitness’s instruktører har gennemgået DGI’s fitnessuddannelse.
Instruktørerne har således et basiskendskab til brugen af fitness som motionsform og som supplerende træning til anden idræt, samt til udvikling af individuelle træningsprogrammer for motionister.
Alle medlemmer skal have en instruktionstime, inden de starter træningen. Herefter vil der blive udarbjedet et individuelt træningsprogram, som jævnligt bliver fulgt op af instruktøren og medlemmet i samarbejde.

Doping

Aars Fitness er som en del af Forenings Fitness konceptet tilknyttet AntiDoping Danmark, og medlemmerne forpligter sig til at blive testet ved kontrolbesøg.
Aars Fitness tager afstand fra alle former for doping, og brug af doping vil medføre udelukkelse af foreningen.

Strategiplan

Strategiplan 2012